Start med en kort repetition af AutoCAD som diskussionsundervisning. Da alle elever har arbejdet med AutoCAD i grundfaget informationsteknologi i tidligere skoleperioder giver det et godt grundlag for at vurdere undervisningens startniveau.

Hvis man starter direkte med undervisning i isometrisk rørdiagramtegning, så har eleverne svært ved at forstå principperne. Derfor starter vi med en simpel klods, som først tegnes i retvinklet projektion.

Det betyder at vi får en snak om mulighederne for indstilling af AutoCAD henholdsvis til retvinklet projektion og til isometrisk tegning. Start AutoCAD op i Vvstek profilen og vælg A4 vandret og målforhold 1:1, vælg Drawing Aids (se viste toolbars) og slå markering Ö i Isometric Snap/Grid fra.

Når emnet er tegnet i retvinklet projektion, gennemgås det isometriske tegneprincip, og samme emne tegnes isometrisk

Herefter afskæres et hjørne af emnet, og vi får en snak om ægte isometriske linier og om uægte isometriske linier. Uægte isometri i et diagram er jo noget med at afvige fra de isometriske hovedretninger. 

Når vi har fået talt om det, bliver vi enige om, at vi i starten kun vil tegne i hoved- retningerne.

Vi har nu brugt en del tid på at gennemgå samt løse elevopgaver i retvinklet projektion. Men erfaringer viser, at det ikke er spild af tid, for eleverne har nu efterfølgende meget lettere ved at forstå og at "tænke" isometriske rørdiagrammer.

Det næste vi går i gang med at tegne er et lille hus, som vist herunder.

Eleverne får udleveret en skitse af huset på papir i A4-format tegnet i målforhold 1:50 og går så i gang med at tegne grundplanen. Der er mange mulighed for at differentiere afhængig af tid og elevernes evner. Om grundplanen er som vist på figuren herover eller kun rummene er tegnet betyder mindre på dette tidspunkt.

Når plantegningen af huset er færdig, indtegnes brugsvand koldt som vist på tegningen herunder.

Det næste vi går i gang med er at gennemgå menuerne i Vvstek, og gennemgå hvordan Vvstek fungerer.

Her vil vi også komme ind på lagstrukturer i Vvstek, hvordan de bruges og hvilken betydning de har for tegninger’s udseende og entydighed, herunder stregarter, farver osv.

Nu er tiden så kommet til at tegne brugsvands- installationen som isometrisk rørdiagram.

Men hurtigt melder der sig et problem, da eleverne jo ikke har en snittegning hvor de kan måle højderne på rørføringerne.

I samarbejde laver vi derfor en skitse på tavlen, og får en snak om kravene i Dansk Ingeniørforenings norm for Vandinstallationer DS 439 og i bygningsreglementet.

Her er fokuspunkterne: Sokkel- og rumhøjde, målers, vekslers samt spulehanens placering.

De højder vi bliver enige om ud fra norm og reglement opgives i meter. Eleverne skal trænes i at omregne mellem meter, centimeter og millimeter. Når de på et senere tidspunkt skal dimensionere installationen, bliver længde stort L og højde stort H opgivet i meter. Også koter oplyses i meter.

Når det isometriske rørdiagram er færdigtegnet, gennemgås hvordan man med Vvstek kan påsætter symboler for ventiler og måler på tegningen.