VVS uddannelse
Knap Udviklings- og Informationscenter
Multi-SOL på efteruddannelseskurser for svende og mestre
DækningsgradKurset "Mindre solvarmeanlæg" varer 3 dage og er en kombination af teoretisk og praktisk undervisning.

Der anvendes forskellige undervisningsformer:

  • lærestyret undervisning for hele klassen både i teoretiske og praktiske emner,
  • opgaveløsninger i grupper (praktik) og,
  • selvstændige skriftlige opgaver.

Arbejdet i værkstedet (den tidsmæssige mindste del af kurset) er af selvstændig karakter, forstået på den måde, at kursisterne gruppevis arbejder ved forskellige simulatortavler, der er opbygget som fungerende solvarmeanlæg. Det praktiske arbejde omfatter primært indregulering, afprøvning, service, fejlfinding og træning i at aflevere anlægget til kunden. Hvad angår selve montagearbejdet med rørtilslutninger osv., forudsættes det, at kursisterne kan udføre det inden de kommer på kurset.

Kursets mål er:

  • at kursisten skal kunne rådføre kunden i valg af et solfangeranlæg, samt kunne redegøre for solvarmeanlæggets betydning i forhold til miljøbelastningen, og
  • at kursisten kan dimensionere et mindre solvarmeanlæg, samt opbygge solvarmeanlægget ved valg af de rigtige materialer.

Kurset afsluttes med en skriftlig prøve, der danner baggrund for udstedelse af et midlertidigt certifikat. Det endelige certifikat får kursisten, når han/hun har fået godkendt én solvarmeinstallation ude hos en "rigtig" kunde jf. kvalitetssikringsordningen.

Anvendelse af Multi-SOL på efteruddannelseskurset om solvarmeanlæg
Multi-SOL kan anvendes i utallige sammenhænge specielt til at aktivere kursisterne i arbejdet med den teoretiske del af undervisningen.

På de efterfølgende sider er vist et eksempel på, hvorledes én dags undervisning på kurset kan struktureres så Multi-SOL indgår både som et pædagogisk værktøj i lærerens arbejde og som videnbase og træningsprogram for kursisterne.

Et eksempel - 1. dag

Lektion 1 - kursusintroduktion
Velkomst og præsentation af skolen, undervisningslokaler/værkstedet, læreren og kursisterne.
Ordensregler, skema, mødetider og pauser.
Kursets struktur, indhold, formål og mål samt forventninger til kursisternes indsats på kurset.
Kvalitetsdagbogen - et pædagogisk værktøj, som kursisterne løbende anvender til dokumentation af opnåede kvalifikationer.

Lektion 2 og 3 - principper og terminologier
Principperne for energi, tryk, flow, temperatur, SI-enheder og betegnelser.
Læreren anvender Multi-SOL til at illustrere forhold der har betydning for solfangeres nyttevirkning (hældning, orientering, skygge, rørlængder, etc.).
Multi-SOL anvendes af kursisterne til løsning af 3 skriftlige øvelser om beregning af tryk- og varmetab i rørsystemer.
Multi-SOL anvendes af kursisterne til løsnining af 2 skriftlige øvelser om beregning af solfangerareal.

Lektion 4 - Miljø og vedvarende energi
Multi-SOL anvendes af kursisterne i to-mands grupper til at søge viden, så de kan svare på 10 skriftlige spørgsmål om miljø- og energimæssige forhold, CO2, drivhuseffekt, forurening samt om fremtidige vedvarende energisystemer.

Lektion 5 og 8 - Solfangertyper
Absorbere, pladesolfangere, vacuum-rør.
Materialer og monteringsprincipper.
Dimensionering.
Bestykning af solvarmeanlæg.
Installation af mindre solvarmeanlæg.
Multi-SOL anvendes af kursisterne i to-mands grupper til at søge viden om solfangertyper, dimensionering, bestykning og principper for installation af mindre solvarmeanlæg.

vvsu@vvsu.dk