VVS uddannelse
Knap Udviklings- og Informationscenter
Pædagogisk vejledning om anvendelse af Multi-SOL i VVS-uddannelser
Multi-SOL er et edb-program om energi, miljø og solvarmeanlæg. Multi-SOL handler primært om håndværket - altså viden om det, at installere solvarmeanlæg. Programmet består i princippet af to dele. En informationsdel og en undervisningsdel.

Multi-SOL - hovedmenu

Multi-SOL - teori, praktik, reflektion og handling
Multi-SOL kan med fordel anvendes i mange fag i VVS-uddannelsens skoleperioder og på energitekniske efteruddannelseskurser.

Multi-SOL kan tilføre undervisningen og læreprocesserne nye værktøjer og formidlingsformer, som giver underviseren flere muligheder og større fleksibilitet, f.eks. i forhold til differentieret undervisning og organisering af undervisningen i åbne værksteder.

Multi-SOL skal ikke anvendes konservativt/reaktivt til at cementere de traditionelle undervisningsformer, men er udviklet med henblik på, at understøtte udviklingen af nye undervisningsformer og læremetoder, som vil kunne efterleve samfundsudviklingens krav om nye kvalifikationsmål.

Multi-SOL er et pædagogisk åbent system, der prioritere lærerens faglige, metodiske og personlige rolle højt i forhold til værktøjet og i forhold til undervisningssituationen som sådan.

Multi-SOL’s potentiale er derfor afhængig af mulighederne for at udvikle nye undervisningsmetoder, både i forhold til pædagogik og de fysiske rammer for undervisningssituationen.

Multi-SOL kan ikke stå alene i undervisningssituationen, men skal anvendes af elever og kursister i en dynamiske proces omfattende teori, praktik, refleksion og handling.

Multi-SOL i valgfag i VVS-uddannelsen
VVS-uddannelsen omfatter 10 ugers valgfagsundervisning fordelt på alle skoleperioderne. Det foreslås her, at der på én af de første skoleperioder udbydes et valgfag med titlen:

Byg din egen solfanger

Multi-SOL i VVS- og energimontør specialet
I specialedelen af VVS-uddannelsen anvendes forskellige undervisningsformer, dog med vægt på de elev-centrerede og selvstændige former. Der foregår også lærestyret undervisning for hele klassen både i teoretiske og praktiske emner, opgaveløsninger i grupper og selvstændige opgaver. Arbejdet i værkstedet er af selvstændig karakter, hvor eleverne arbejder med anlægsinstallationer og ved forskellige simulatortavler, der er opbygget som i den virkelige verden.

Det praktiske arbejde omfatter også indregulering, afprøvning, service, fejlfinding og træning i at aflevere anlægget til kunden samt dokumentation af arbejdsprocesser og produkter. I undervisningsforløbene indgår et antal fag, som er nærmere beskrevet i en samlet undervisningsplan med undervisningsmål, metoder og indhold .

Her kan du få vejledning om, hvordan Multi-SOL kan anvendes i undervisningen og supplere andre pædagogiske værktøjer med henblik på opnåelse af specifikke undervisningsmål i udvalgte fag.

Multi-SOL på efteruddannelseskurser for svende og mestre
Kurset "Mindre solvarmeanlæg" varer 3 dage og er en kombination af teoretisk og praktisk undervisning. Der anvendes forskellige undervisningsformer: lærestyret undervisning for hele klassen både i teoretiske og praktiske emner, opgaveløsninger i grupper (praktik) og selvstændige skriftlige opgaver.

Arbejdet i værkstedet (den tidsmæssige mindste del af kurset) er af selvstændig karakter. Kursisterne arbejder gruppevis ved forskellige simulatortavler, der er opbygget som fungerende solvarmeanlæg. Det praktiske arbejde omfatter primært indregulering, afprøvning, service, fejlfinding og træning i at aflevere anlægget til kunden. Det forudsættes at kursisterne kan udføre selve montagearbejdet med rørtilslutninger osv., det inden de kommer på kurset.

Her kan du få vejledning om, hvordan Multi-SOL kan anvendes i undervisningen og supplere andre pædagogiske værktøjer.

Den samlede pædagogiske vejledning
Du kan få mere viden om anvendelsen af Multi-SOL i den samlede pædagogiske vejledning, som er opdelt i følgende afsnit:
  • Teknologibaseret undervisning.
  • VVS’eren som solvarmeambasadør.
  • Multi-SOL på efteruddannelseskurset om solvarmeanlæg.
  • Multi-SOL i 6. skoleperiode i VVS-uddannelsens energimontør speciale
  • Multi-SOL som valgfag i VVS-uddannelsen (byg din egen solfanger).
vvsu@vvsu.dk