Det vi normalt forstår ved ozonlaget, findes i stratosfæren 20 - 50 kilometer over jorden, der er mængden af ozon størst, omkring 90 procent, og her fungerer ozonlaget som jordens solbrille, der beskytter mennesker, planter og dyr mod solens farlige ultraviolette stråler.

Den tiltagende luftforurening ændrer ved atmosfærens fintfølende ballance. Det er især udslip af chlorfluorcarboner (klor-, fluor-, kulstofmolekyler) i daglig tale kaldet CFC-gasser, som nedbryder ozonlaget.

Et enkelt kloratom fra et CFC-molekyle kan i op til 10 år efter at udslippet er sket fra jorden nedbryde helt op til 100.000 ozonmolekyler. Andre stoffer, som har en tilsvarende virkning, er blandt andet haloner, som bruges ved brandslukning og methylbromid, som bruges som pesticid.

Nedbrydning af ozonlaget fører til mere ultraviolet stråling på jorden. Det kan føre til skade på hele det biologiske system på jorden. For mennesker betyder det blandt andet at immunsystemet forringes og at der kommer flere øjensygdomme. Det er desuden beregnet, at en reduktion af ozonlaget med én procent vil forøge antallet af hudkræfttilfælde med op til tre procent. For planter betyder et tyndere ozonlag en forandring af fotosyntesen, hvilket blandt andet vil betyde ringere udbytte fra visse afgrøder. I havene vil alger og fiskeyngel blive skadet. Og da de er grundlaget for fødekæden i havene, vil de få voldsomme konsekvenser for hele økosystemet.

Klik her for at få vist hvorledes CFC-gasser nedbryder ozonlaget (Shockwave Flash).