VVS uddannelse
Faglæreruddannelse
AMU-loven og faglæreruddannelse
Med den nye AMU-lov er det efteruddannelses- udvalgenes opgave at udvikle teknisk faglige efteruddanelseskurser for faglærere der underviser på branchens kurser. Gennemførelsen sker efterfølgende i et tæt samarbejde med skolerne.

Miljøkursus for VVS-faglærere - fjernundervisning
Arbejdsgruppen bestående af lærere fra VVS-skoler og VVS-branchens Uddannelsesnævn har afsluttet et projekt omkring miljøperspektivering i VVS-uddannelserne. I fortsættelse heraf vil der blive taget initiativ til, at det branchespecifikke miljøperspektiv - forstået som ydre miljøfaktorer og arbejdsmiljøfaktorer, inden for en relativ kort tidshorisont implementeres i alle branchens efteruddannelseskurser.

Tidligere analyseprojekter har klarlagt, at VVS-faglærerne mangler tilstrækkelig viden og kvalifikationer til at løfte opgaven på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Det er VVS-branchens Uddannelsesnævns vurdering, at der er et stort behov for en målrettet faglæreruddannelse af noget længere varighed.

Det anses ikke for sandsynligt, at der kan opnåes tilslutning til lærerkurser som i en længere periode medfører fravær fra arbejdet på skolen. VVS-branchens Uddannelsesnævn har derfor i samarbejde med VVS-skoler udviklet en faglæreruddannelse der gennemføres som fjernundervisning for alle faglærere med tilknytning til VVS-uddannelser.

Her kan du læse samt downloade uddannelsesplan, udstyrs- og materialeliste samt den pædagogiske vejledning for faglæreruddannelsen "Miljøperspektivering i VVS-uddannelser" i Adobe PDF-format.

Rapporten i PDF-format
108 KB

For at kunne læse Adobe PDF-format skal dit system have installeret Acrobat Reader. Programmet er gratis og kan downloade's herfra:

Link til Adobe

vvsu@vvsu.dk