VVS uddannelse
Knap
Hvad er et miljøregnskab
Miljøregnskab på facadenAlle ved, at et regnskab er noget med økonomi, værdipapirer, penge, udgifter og indtægter. Et miljøregnskab er en beregning af hvor hårdt en virksomhed slider på naturgrundlaget.

Et miljøregnskab kan bruges til at sammenligne med andre virksomheder og til at følge udviklingen fra år til år.

Begrebene miljøregskab og grønne regnskaber bruges i flæng.

Når man opstiller et miljøregnskab, ser man dels på input-siden, der består af energi og ressourcer og dels på output-siden, der består af affald og restprodukter. Man kan sige, at det handler om virksomhedens stofskifte med naturen.

På input-siden vil man typisk se på, hvilke og hvor mange ressourcer i form af råstoffer og halvfabrikata, der tilføres virksomheden. Endvidere vil man se på hvor meget energi virksomheden anvender for at kunne holde produktionen i gang. Her gælder det især brug af olie, naturgas og fjernvarme samt elektricitet. Her indgår også energien til transport.

På output-siden vil man typisk se på mængden af fast, flydende og luftformig affald, herunder de affaldsstoffer der udledes ved anvendelsen af energien.

Forrige sideNæste side
vvsu@vvsu.dk