VVS uddannelse
Miljøperspektivering i vvs-uddannelser
Miljø i VVS-uddannelserDen nedsatte arbejdsgruppe har afsluttet projektet "Miljøperspektivering i VVS-uddannelser". Der er udarbejdet en rapport, som giver konkrete forslag til videre initiativer på miljø og arbejdsmiljøområdet inden for VVS-branchens efteruddannelser.

I projektet er der indledningsvis gennemført en analyse af omfanget af beskrivelser om undervisning inden for miljø og arbejdsmiljø i alle de efteruddannelser, som VVS-branchen er udviklingsansvarlig for.

Analyseresultaterne er efterfølgende vurderet, og der er givet konkrete anvisninger om prioriteringer af miljø- og arbejdsmiljøemner i de enkelte uddannelser. Der er udarbejdet anbefalinger om integration af relevante miljø- og arbejdsmiljøemner inden for de enkelte uddannelsesområder og med anvisninger om undervisningsmål, niveau, indhold og undervisningsmaterialer i de enkelte uddannelser.

Endvidere er der udarbejdet et forslag til hvorledes lærere kan kvalificere sig til at gennemføre VVS-branchens efteruddannelser med de nye miljø- og arbejdsmiljøemner. Der er udarbejdet en beskrivelse af rammerne for et uddannelsesforløb for lærerne. Læreruddannelsen skal både give deltagerne den faglige kompetence inden for miljø og arbejdsmiljø samt en pædagogiske viden om, hvordan man planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen i miljø og arbejdsmiljø i VVS-efteruddannelser.

Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i et samarbejde mellem Gladsaxe Tekniske Skole og VVS-branchens Uddannelsesnævn og med inddragelse af EL/VVS Branche-BST.

Her kan du læse samt downloade rapporten "Miljøperspektivering i VVS-uddannelser" i Adobe PDF-format.

Rapporten i PDF-format
290 KB

For at kunne læse Adobe PDF-format skal dit system have installeret Acrobat Reader. Programmet er gratis og kan downloade's herfra:

Link til Adobe

vvsu@vvsu.dk