VVS uddannelse
Knap
Miljø og energi i VVS-uddannelsen
MiljøprofetI forbindelse med revisionen af uddannelsesbekendtgørelsen i efteråret 1996, er der parallelt hermed gennemført et udviklingsprojekt, hvor formålet har været, at give miljø- og energiaspekterne et løft i VVS-uddannelsen. Der er udarbejdet en rapport, hvori ændringerne inden for de nævnte områder er dokumenteret.

Hvis vores fælles klode skal kunne overleve uden miljøkatastrofer, må vi alle lægge vores forbrugsformer om. Her kommer vores måde at bruge energi på i centrum. FN’s klimapanel har konkluderet, at det globale udslip af drivhusgasser og specielt CO2 hurtigst muligt skal reduceres med 80%, hvis vi skal undgå alvorlige klimaforstyrrelser.

I VVS-uddannelsen gør vi noget ved det. I den nye uddannelsesbekendtgørelse har miljø- og energiaspekterne en væsentligt højere prioritet end tidligere. Der er lagt op til, at undervisningen gennemføres efter nogle pædagogiske principper, der kan opmuntre til personligt initiativ, ansvar og handlekraft - ikke mindst på energi og miljøområdet.

Ændringerne vedrører konkrete opprioriteringer af faglige emner som f.eks. vandbesparende armaturer, vedvarende energi og installation af solvarmeanlæg. Endvidere lægges der op til en mere direkte og målrettet holdningsbearbejdning hos eleven, der fremover skal fungere som "elementernes herre" på det praktiske og udførende niveau.

Dokumentationen omfatter de tre niveauer:

  • Uddannelsesbekendtgørelsen
  • Undervisningsplanerne
  • Undervisningsmaterialer

Herudover giver rapporten nogle anvisninger om undervisningsmetoder og pædagogiske principper, der har til formål at opmuntre eleverne til personligt initiativ, ansvar og handlekraft.

Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem EUC Sjælland, Gladsaxe Tekniske Skole, Kolding Tekniske Skole og VVS-branchens Uddannelsesnævn. Undervisningsministeriet har bidraget med økonomisk støtte.

vvsu@vvsu.dk