VVS uddannelse
Læreruddannelsesugen 2002
Foto


Igen i år var næsten 100 underviserne på skolebænken på den årlige læreruddannelsesuge.

Arrangementet blev gennemført på EUC-Sjælland i Næstved, som klart tilkommer en stor del af æren for successen. Alle mand stod til rådighed - stort set hele døgnet rundt - og alle tænkelige opgaver blev løst omgående.

 

 

Foto
VVS-branchens Uddannelsesnævn siger endnu en gang tak til de involverede medarbejderne på EUC-Sjælland for et flot og velgennemført arrangement.

Også deltagerne skal have stor ros for den altid positive og engagerede erfaringsudveksling der finder sted både i de enkelte workshop's og i samværet med kolleger fra andre skoler.

 

 

 

Foto
Indholdet i læreruddannelsesugen bestod dels af en række aktuelle indlæg fra skolen, organisationerne, Undervisningsministeriet og Uddannelsesnævnet og dels af 17 uddannelsesforløb, der alle fungerede som selvstændige 3-timers workshop's.

Der var gode muligheder for at få et fagligt og pædagogisk brush-up samt at bidrage med egne erfaringer.

 

 

Foto
Der var fin tilslutning til de faglige og pædagogiske workshop's som i år spredte sig fra emner som moduliseret undervisning, åbne værksteder og studiemetoder over ventilation, biobrændsel og gulvvarme til multimedie og it-undervisningsprogrammer.

I år blev der også gennemført en workshop for skolernes administrative medarbejdere.

 

 

Foto
Skolens vvs-afdeling havde aftalt med 15 fabrikanter og forhandlere om at præsentere relevante produkter på en samlet udstilling.

Udstillingen var igen i år et tilløbsstykke, hvor deltagerne fik demonstreret, vist og snakket med udstillerne om de nyeste materialer, metoder og værktøjer.

 

Bent Jensen

 

Vvs-uddannelsespris
Pernille Christensen modtog årets vvs-uddannelsespris for sit altid positive, hjælpsomme og kvalitetsbevidste arbejde med udvikling af undervisningsmaterialer til vvs-uddannelser.

På gensyn til næste år i uge 25
Næste års uddannelsesuge er allerede planlagt til uge 25, og det vil her blive Odense Tekniske Skole, der påtager sig opgaven at være værter for uddannelsesugen.

Vi glæder os allerede.

 

Se resultatet af evalueringen af læreruddannelsesugen 2002 i pdf-format.

vvsu@vvsu.dk