| Leonardo projekt om undervisning og vedvarende energi |
Udviklings- og
Informationscentret har deltaget i et fælles EU-projekt under Leonardo programmet. Projektet
omhandlede undervisning og vedvarende energi.Initiativtager til projektet var Jugendwerkstatt Felsberg, en tysk uddannelsesinstitution, som gennemfører kurser og konsulentopgaver inden for en række områder, herunder blandt andet vedvarende energi, solvarmeanlæg til brugsvand og rumopvarmning samt solcellesystemer til el-produktion. I projektet deltog endvidere en spansk uddannelsesinstitution "dè Farmacion Professional" fra Ontinyent - en erhvervsskole, som har specialiseret sig i uddannelser inden for det el-tekniske område. Baggrunden for vores deltagelse i projektet var, at den danske erhvervsuddannelse inden for VVS-området regnes for at være blandt Europas mest progressive og visionære uddannelser, når det gælder undervisning inden for energi, miljø og solvarmeanlæg. Endvidere er man i andre Europæiske lande meget interesseret i de danske erfaringer, der er opnået inden for solvarmeområdet, og ikke mindst om samarbejdet mellem de offentlige myndigheder, solvarmefabrikanter, solvarmeinstallatører, interesseorganisationer, uddannelsesansvarlige og uddannelsesinstitutioner. Vores opgave i projektet har været at inspirere projektpartnerne med de danske erfaringer med
uddannelse inden for energi, miljø og solvarme på erhvervsuddannelses- og på
efteruddannelsesniveau. Konkret har vi oversat dele af danske
uddannelsesplaner, undervisningsplaner og undervisningsmaterialer til brug
ved erfaringsudveksling om:
Den 30. november 1999 blev der afholdt en konference af Jugendwerkstatt i Felsberg. Her blev erfaringer og projektresultater formidlet og debatteret med regionale og nationale tyske beslutningstagere (politikere og embedsmænd) inden for solenergi- og undervisningssektorer. Projektet er afsluttet 31. december 1999. |