| Al | Pb | Cu | Zn | NRS | St | |
| Aluminium - Al | + | + | - | + | + | + |
| Bly - Pb | + | + | + | + | + | + |
| Kobber - Cu | - | + | + | - | + | - |
| Titanzink - Zn | + | + | - | + | + | + |
| Rustfast stål - NRS | + | + | + | + | + | + |
| Galvaniseret stål - St | + | + | - | + | + | + |
| Udsættes metalundersiden for fugtighed og kondens
må der regnes med betydelig korrosion. Endvidere bør
der tages hensyn til samlingerne. Metallers kontakt med
beton må undgås, da beton er stærkt alkalisk (høj
pH-værdi). Fælles for metallerne er, at disse
korrosionsangreb kun sker, når betonen er fugtig. Endvidere må der tages højde for kondens (fugtighed på metalundersiden) som kan forekomme ved fremstillingen af beton hvor vandet bindes kemisk. Resten forbliver i betonen, hvor den fordamper. Da det kan tage lang tid før betonen er tør, kan restvandet trænge ud mod metalydersiden og danne kondens. Samme korrosionsrisiko kan der komme i forbindelse med træ, som altid indeholder vand. Man kan behandle træet med imprægneringsmidler, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er en korrosionsrisiko, dette må der derfor også tages højde for. For at forhindre disse korrosionsangreb må der sørges for grundig ventilation af underkonstruktioner. Endvidere må man beskytte metalundersiden med et skillelag (tagbaner). I forbindelse med isoleringen er det vigtigt, at fugtspærren også er dampbremsende eller damptæt. Fugtspærrens opgave er at hindre den fugtige luft fra de varme rum at trænge ind i isoleringen med kondens til følge. Derfor skal fugtspærren altid være før isoleringen, så man undgår, at der opstår fugtighed i isoleringen I forbindelse med tage, der har lille hældning, kan man risikere korrosion af metalundersiden. Dette kan forekomme når taget står under vand, eller man får en kapillarvirkning gennem samlingerne (vejrliget) og dermed vand ind under metallet. Herefter vil der ikke finde udluftning sted. Der vil være kondens til stede med korrosion til følge. Derfor er det vigtigt at overholde de anbefalede hældninger. Man skal endvidere være opmærksom på, at kapillarvirkning også kan opstå ved tage med stor hældning. Eksempelvis på tårne, hvor kapillarvirkningen kan gå igennem dobbelttværfalse. Hvis der i konstruktionen af taget vil forekomme steder, hvor taget kommer under vand (vandfyldte lommer m.v.), må der sørges for afløb for at undgå tæring. Bitumen kan under bestemte forhold give korrosion. Dette forekommer af vejrliget samt den UV-bestråling, som finder sted (UV-bestråling finder kun sted, inden taget bliver monteret). Korrosionen kan opstå i forbindelse med Bitumens nedbrydningsprodukter, som opløses i forbindelse med vand. Disse syrer sammen med små vandtilførsler danner en meget høj syrekoncentration, som angriber metallet. Den hyppigst forekommende bitumenkorrosion fremkommer på varme dage, hvor metalpladerne overfører varmen til skillelaget, som efterhånden frigiver bitumen, der sætter sig på metalpladernes underside. Hvis konstruktionen samtidig er dårligt ventileret, vil der fremkomme kondens når varmen forsvinder, og hermed opstår der meget stærke syrekoncentrationer, som nedbryder metalpladerne fra undersiden. Derfor er det vigtigt at bruge de rigtige skillelag i forhold til de metalplader, der skal anvendes. |