| Anvendelse I daglig tale kaldes forzinket stålplade for
galvaniseret stålplade. Pladerne er normalt
varmeforzinkede. Zinklagets tykkelse på en pladeside er
ca. 0,065 mm.

Galvaniseret stålplade anvendes i stor udstrækning
til ventilations- og aftrækskanaler, endvidere til
beklædningsformål. Udendørs anvendes galvaniseret
stålplade ikke meget her i landet. På mange områder
fortrænges galvaniseret stålplade af andre materialer,
især plastmaterialer. Tragte, spande, bakker, kar,
baljer m.m. blev før i tiden dagligt lavet på
blikkenslagerværksted i galvaniseret stålplade.
Trods zinklagets ringe tykkelse, er varmtforzinkede
stålplader meget holdbare og der gælder de samme
betingelser i korrosionsmæssig henseende for zinklaget
som for normale zinkplader. Galvaniserede stålplader
efterbehandles normalt ikke, men en god maling vil
forøge pladernes levetid.
Bearbejdning Der er meget snævre grænser for, hvor kraftig
bearbejdning galvaniseret stålplader kan tåle, uden at
zinklaget tager skade.
Alle arbejdsprocesser skal sigte imod at undgå
revnedannelser, bl.a. ved skarpe buk. En galvaniseret
stålplade kan ikke som f.eks. en kobberplade udglødes,
hvis den bliver for hård. Man bør derfor aldrig bruge
file eller smergellærred plades overflade.
Til opmærkning bruges en farvet blyant - kun
snitflader bør opmærkes med en ridsestift.
Falsede samlinger Falsning anvendes meget, og en galvaniseret stålplade
i god kvalitet kan tåle at falsning uden at zinklaget
tager skade, dog kan selv et godt zinklag skalle af ved
overdreven hamring.
Nittede samlinger En overlapssamlinger kan nittes med fortinnede
udglødede jernnitter, hvorefter de eventuelt tinloddes.
Trådindlæg Trådindlæg bruges som forstærkning til
bearbejdningsprocessen. Tråden bør være galv.
jerntråd eller messingtråd.
Svejsning En jernplade der er galvaniseret kan ikke umiddelbart
svejses. Hvis det absolut er nødvendigt at svejse i
pladen må zinklaget fjernes meget omhyggeligt ved og
omkring svejsefugen. Undlades dette vil zinken blande sig
i smeltebadet og bevirke en samling med meget ringe.
Endvidere skal der altid anvendes kraftig rum- og
punktudsugning, da svejsning i galvaniserede materialer
udvikler røg og meget giftige gasser.
  |