Varmtvandsproduktion
.
9. Dippolære vandbehandlings-
anlæg
Historie
Det varme vands historie i bad og køkken
|
De første varme bade har selvfølgelig været ved de naturlige varme kilder. Her oplevede fortidens mennesker for første det varme vands afslappende og rensende virkninger. Næste generation af de varme bade fik produceret det varme vand ved at varme sten over et bål. Derefter bar man disse sten hen i de kar hvor badet skulle foregå Homer beskrev i sine digte ofte badene i datidens Grækenland. I Odysseen modtages den trætte rejsende næsten altid med et bad, og ofte et varmt sådant. Vandet opvarmedes i en trebenet krukke over et bål. Denne blev båret til badehuset og "fortyndet til en behagelig varme" i et metalbadekar |
|
Og i Iliaden kommer Agammennon hjem fra Trojas belejring og fik et velfortjent bad, og hans hustru benyttede så lejligheden til at dræbe ham mens han slappede af. Overalt hvor romerriget havde byer og fæstninger byggede man bade. Der er ruiner efter disse både i Rom, i Pompeii, og nærmere os i byen Bath i England. Nogle steder udnyttede man selvfølgelig de naturlige varme kilder som allerede fandtes.
|
|
|
I den europæiske middelalder havde man træbadekar lavet som tønder, tætnet med værk eller med en indre beklædning af sejldug. Vandet hertil blev varmet over et bål. Leonardo da Vinci projekterede et varmtvandssystem til Isabella af Aragonien. Systemet havde forblandet badevand, og Leonardo beregnede at 4 dele koldt til 3 dele varmt vand ville give en passende badevandstemperatur.
I renæssancen havde man marmorbadekar eller kobberbadekar, men disse var meget dyre. Da man i 1770 fandt en holdbar belægning til jernplade blev dette materiale hurtigt populært som erstatning.
Omkring 1800 ser vi de første komfurer med indbygget kedel og varmtvandsbeholder. I en engelsk bog fra 1842 står der fornuftigt nok at "når den rette temperatur er opnået, skal ilden naturligvis bringes under kontrol eller slukkes. Men endnu her bæres vand fra komfuret til brugsstedet Først omkring 1850 begynder man at føre vandrør fra kedlen til badet, en teknik som romerne havde behersket 1800 år tidligere men som blev glemt i takt med romerrigets undergang.
Selvom man havde haft bygas fra begyndelsen af århundredet var det også først i 1850erne at man brugte gas til vandopvarmning. I "Journal of Gas Lighting" fra 1850 beskrives en installation hvor gasbrænderen sad under selve badekarret der fungerede som åben kedel. Og der var intet særligt aftræk eller separat lufttilførsel til denne brænder!!
|
Omkring 1870 var varmtvandsbeholdere i køkkenets komfur almindelige. Datidens aviser kunne regelmæssigt rapportere om eksplosioner da sikkerhedsventilen endnu ikke var opfundet. Så her lærte datidens VVS´ere gennem dyrekøbte erfaringer og på deres kunders bekostning hvordan et sikkert anlæg skulle se ud, ved efterhånden at lære hvordan det ikke skulle se ud. Tegningen her til højre er fra 1850 og viser et sådant anlæg, og enten er badet meget langt eller kvinden meget kort. Men både bad og håndvask har kolde og varme haner. Pumpen nederst til venstre er hånddreven og transportabel. |
|
I 1868 produceres den første gasvandvarmer af Benjamin Maughan kaldet "geyser" efter det islandske navn for varm kilde. Geyser er stadig den almindelige betegnelse i England for gasvandvarmere, og det tyske firma Vaillants standardmodel hed i årtier Vaillant Geyser.
I nogle af de første gasvandvarmere løb vandet ned langs indersiden af forbrændingskammeret og optog varmen fra pladen. Og først i 1896 ser man den første annonce for en vandvarmer "hvor vandet ikke kommer i kontakt med gassen og derfor er velegnet til medlavnings. og drikkeformål".
I 1899 kommer den første gasvandvarmer der leverer til flere tapsteder. Sikkerhedsventiler, vågeblus, den vandmængdebestemte eller trykregulerede forbrænding, langsomtændingssikring, venturi etc. er alle forbedringer der kommer i løbet af det 20. århundrede. Ligeledes kom de første elektriske vandvarmere på markedet. Koks og olie vinder frem med centralvarmeanlæg med kappebeholdere Og med de stigende komfortkrav kommer så de første gasdrevne forrådsvandvarmere, og herefter også kombikedler der lever vand både til brugsvand og boligopvarmning.