VVS uddannelse
Introduktion til varmtvandsproduktion

.

1. Undervisningsmål

2. Indledning

3. Anlægsprincip

4. Beholdertyper

5. Gasvandvarmere

6. El-vandvarmere

7. Ventilstyring

8. Pumpestyring

9. Varmtvands-prioritering

10. Kalk

11. Legionella

12. Opgaver

 

Til forsiden

Beholdertyper

Varmtvandsbeholder med spiral

Forrådsbeholderen med varmespiral er udformet som en beholder til brugsvandet. I beholderen er anbragt en spiral, normalt af kobberrør eller rustfrit stålrør, hvor igennem varmemediet strømmer og afgiver varmen til brugsvandet.

 

Beholdertypen kan fås til liggende og lodret montering. Når det drejer sig om fjernvarme bør man undgå liggende beholdere, da de har en dårlig lagdeling, med heraf følgende dårligere afkøling. Til kedelanlæg kan man udmærket bruge liggende beholdere, da afkølingen her ikke betyder så meget.

Beholdere til fjernvarme bør være større en beholdere til kedelanlæg for at få så stor en vandmængde over spiralen som muligt ca. 80 til 100 liter for et enfamiliehus.

Beholderen skal, af hensyn til lagdelingen være høj og slank. For at få en bedre afkøling, skal beholdere til fjernvarme også have en større varmespiral end beholdere, der er tilsluttet egen kedel.

Kappebeholdere

Kappebeholderen er udformet med en indvendig beholder af et vist rumfang. Udenom denne beholder er lagt en jernkappe, der er svejst til den indvendige beholder. I det volumen, der ligger i denne udvendige kappe, strømmer varmemediet og afgiver sin varme til den indvendige beholde.

Kappebeholdere anvendes kun sjældent i dag. Foruden de viste typer findes der også varmevekslere og pladevarmeveksler.