Resume

Brændselsceller blev opdaget ved en tilfældighed helt tilbage i 1780'erne. En Italiensk professor i forbindelse med nogle dyreforsøg opdagede til sin store forbløffelse at frøer var elektriske. Siden 1960'erne har NASA anvendt brændselsceller i rumfartsprogrammerne og også rumfærgerne har i dag brændselsceller om bord.

Princippet i alle brændselsceller er at få sat gang i transporten af elektroner - helt som i et almindeligt batteri. Men hvor batteriet kan tømmes for energi, så bliver brændselscellen ved med at producere elektricitet, varme og vand så længe der tilføres brint eller brintholdige brændsler og ilt.

Der findes forskellige typer brændselsceller med hver deres særlige kendetegn og egenskaber. PEM (Proton Exchange Membrane), Phosphoric Acid og Alkaline brændselsceller er de typer, som er mest udviklet til kommercielt brug, men der er nye og bedre typer på vej.

Sammenlignet med en bilmotor som har en nyttevirkningen på omkring 20%, så er brændselsceller mere effektive og udnytter energien meget bedre. Det anses for realistisk at fremtidens brændselsceller vil have en nyttevirkning på op til 95% af det den indfyrede energi.

En af brændselscellens væsentligste fordele er de miljømæssige gevinster. Den støjer ikke, den forurener ikke omgivelserne og sidst men ikke mindst, så bruger den ilt og brint; to gasser der kan udvindes af vand og almindelig luft. Og det er der jo som bekendt masser af på jordkloden.