|
Fremtiden for brændselsceller
Den
industrielle udvikling inden for brændselsceller vil medføre at
der i de nærmeste år bliver udviklet et stort udvalg af brændselsceller
til brug ved energiproduktion i forskellige sammenhænge. Modulære
naturgas fyrede brændselscelle kraftværker er allerede på markedet
i moduler på 200 kW, som kan sammensættes afhængigt af energibehovet.
Vi vil også snart se de første kommercielle stationære
brændselscelle anlæg med effekt helt ned til 1 kW. I 1998 annoncerede
både Sanyo og Plug færdige anlæg på markedet i det nye år-tusinde.
Avista Laboratories tester et brændselscelle anlæg
til større boligblokke i et pilotforsøg. Og også Siemens Westinghouse
lover at brændselscelle anlæg der kan forsyne op til 200 boliger,
vil være på markedet omkring år 2001.
Toshiba har også meddelt at man udvikler på et
brændselscelleanlæg som kan drives af biogas. Firmaet lover snart
at kunne markedsføre systemet og forventer i første omgang at opstille
omkring 10 anlæg pr. år.
På
transportområdet er der mange projekter i gang med biler, busser,
scootere og golfbiler. Mange er allerede i slutfaser af de endelige
tests.
DaimlerChrysler, General Motors og Toyota påstår
alle at have kommercielle og konkurrencedygtige brændselscelle drevne
personbiler på markedet omkring 2004.
Der er mange enestående fordele ved brændselsceller,
som gør princippet attraktivt og ikke mindst når man regner på miljøomkostningerne.
|