VVS uddannelse
Knap Undervisning
Ekspansion
Ekspansion af tyndpladematerialerne har normalt ikke den store betydning, ved montering og brug af materialer ved ensartede temperaturer, som f.eks. ved anvendelse af materialer til ventilation og rumudluftning. Dog har materialernes ekspansionsforhold meget stor betydning ved tag- og facadebeklædning på grund af de store temperaturudsving de udsættes for.

Fortinnet kobberplader

Da alle metaller har en længdeændring under skiftende temperaturforhold, er det af stor betydning, at der ved projekteringen og under udførelsen tages hensyn til dette.

Alle samlinger i bånddækning skal udføres med tolerance, der giver mulighed for længdeændringer ligesom fastgørelsen af banerne til underlaget skal være af en beskaffenhed, der tillader ændringer uden at overbelaste fastgørelsen eller samlingerne.

Metallers udvidelseskoefficient

Materiale Udvidelse i mm/m/°C
Zink 0,022
Aluminium 0,024
Syrefast rustfast stål
overflade af bly/tin
0,016
Syrefast rustfast stål
sømsvejst
0,011
Metaliseret plastbelagt stål 0,012
Kobber 0,017
Der kan i almindelighed regnes med en temperaturdifference i metallet på 100 ° C, hvor man kan opnå + 80°C om sommeren og - 20°C om vinteren.

Ved beregning af den maksimale udvidelse og sammentrækning af banerne, vil den aktuelle metaltemperatur på monteringstidspunktet være udgangspunktet for beregningerne.

Beregningseksempel

Monteringstemperatur 10°C  
Materiale Zink  
Udvidelseskoeffecient 0,022 mm/m/°C  
Længde 8 meter  
     
Udvidelse 80°C - l0°C = 70°C
  8 * 0,022 * 70 = 12,32 mm
     
Sammentrækning 10°C - (- 20°C) = 30°C
  8 * 0,022 * 30 = 5,28 mm

Forrige sideNæste side

vvsu@vvsu.dk