I princippet kan alt organisk materiale omdannes til biogas. Men hvis biogasanlægget skal være rentabelt med de nuværende "lave" energipriser, så skal der anvendes gødning (gylle) fra landbruget, slam fra rensning af spildevand, planterester og affald fra levnedsmiddelindustrien.

Biogasproduktionen foregår ved at biomassen kommes i en lukket gastæt procestank, hvor der etableres et miljø, som sætter den biologiske gasproduktion i gang.

Et biogasanlæg fungerer ved at biomassen f.eks. fra stalden ledes til en fortank og herfra pumpes biomassen videre til procestanken enten som en kontinuerlig udskiftning af materialet eller ved periodisk fyldning, som det foregår i de såkaldte portionsanlæg.

I den gastætte procestank opvarmes biomassen typisk til omkring 40°C og under disse betingelser kan methanbakterierne danne biogas. Biogassen, der består af 50 - 75% methan, 25 - 50% kuldioxid, 0 - 1% svovlbrinte samt en smule brint, ledes videre til et gaslager. Det udrådnede materiale udtømmes i en lagertank, hvorfra det kan anvendes til markgødning i landbruget.

Biogassen kan anvendes til afbrænding i et gasfyr eller omsættes til elektricitet i en motordrevet generator. Den bedste energiudnyttelse i et biogasanlæg fås i et kraftvarmeanlæg. Her afbrændes gassen i en gasmotor, som driver en generator og varmen udvindes fra motorens kølevand og udstødning.

Nyttevirkningen ved energiomsætningen i kraftvarme-biogasanlæg er ca. 60%, hvor energien fordeler sig med:
- 25% elektricitet
- 35% udnyttet varme

Ved processen er der et tab på omkring 40%, som fordeler sig således:
- 25% anvendes til opvarmning af biomassen i procestanken
- 15% motortab

Klik her for at se driften af et biogasanlæg (Shockwave Flash).