Kemisk egenskaber

Aluminium er et grundstof med den kemisk betegnelse Al, smeltepunkt er 659°C, kogepunkt er 2270°C. Det er et sølvhvidt letmetal med en vægtfylde på 2,7.

Aluminium er det almindeligste metal på Jorden og udgør 7 % af jordskorpen, men forekommer i naturen kun i forbindelser, f.eks. i ler, gnejs, granit, porfyr, feldspat, basalt, glimmer og i mange ædelstene, f.eks. smaragd, rubin og safir.

Aluminium hører til de uædle metaller. Man skulle derfor tro, at det hurtigt ville blive nedbrudt af vind og vejr, men tværtimod har det en god holdbarhed. Det skyldes, at der på aluminiums overfladen dannes et ganske tyndt gennemsigtigt lag (ca. 0,01 my) af aluminiumoxid (AL2O3), som forhindrer f.eks. vand i at komme direkte i berøring med aluminiumoverfladen. Hvis hinden bliver skrabet væk, dannes der øjeblikkelig en ny hinde.

Aluminium’s anvendelse

Aluminium bruges til køkkentøj, beslag, indfatninger, fly, køretøjer, skibe, indpakning som folie, el-ledninger og i stigende grad til lette bygningskonstruktioner, inddækninger samt tag og facadebeklædning.

Aluminium er let at deformere og meget blødt. Jo renere det er, desto blødere er det. Ved kolddeformation bliver det mere hårdt og stift. Ved opvarmning til over ca. 200 ° C sker der en udglødning, så metallet bliver blødt igen. Generelt kan man sige, at jo renere aluminium er, desto større er korrosionsmodstanden.

Aluminium vil i atmosfæren langsomt blive mere mat og grå, for til sidst at holde en matgrå farve. Ved overfladebehandling (eloxering) af aluminium gøres beskyttelseshinden tykkere, og får derved en større modstand mod korrosion og slitage.

Bearbejdning og legeringer

Aluminium fås i mange farver, som kan anvendes til falset tagdækning. Man skal være opmærksom på, at aluminium skal være falsbar. Aluminium er let at arbejde med. Det er meget formbart og let at skære og bukke. Endvidere er aluminium meget let i forhold til andre materialer.

For at opnå endnu bedre styrke, hårdhed og brugsegenskaber er der udviklet en lang række aluminiumlegeringer. Eksempelvis kan nævnes, at ca. 75 % af verdens forbrug af aluminiumsprofiler produceres i legeringer med magnesium (Mg), silicium (Si) og jern (Fe) som hovedbestanddele.